Tilbake

Peer Gynt

av Henrik Ibsen

Henrik Ibsen

AKT 1

SCENE 2

(En liten højde med busker og lyng. Bygdevejen går bagenfor; et gærde skiller imellem.)

PEER GYNT


Der ligger Hægstad. Snart er jeg fremme.

(stiger halvt over; så betænker han sig)

Skal tro, hun Ingrid sidder ensom hjemme?

(skygger for øjnene og ser bortover)

Nei. Sendingsfolk myldrer tilgårde som myg. -
Hm, det er kanske rettest jeg vender.

(trækker atter benet til sig.)

Stødt så flirer de bag ens ryg,
og tisker, så det tvers igennem en brænder.

(går nogle skridt fra gærdet og river tankespredt i løvet)

Den som havde noget stærkt at drikke.
Eller den, som kunde gå uformærkt. -
Eller den, som var ukendt. - Noget rigtig stærkt
var bedst, for så bider latteren ikke.

(ser med engang ligesom forskremt omkring sig; derpå skjuler han sig imellem buskene. Nogle folk med
sendingskost går forbi nedover mod bryllupsgården.)

EN MAND

(i samtalen)

Faer hans var fordrukken, og moer hans er låk.

EN KONE

Ja, så får en ikke undres på at gutten blir et drog.

(Folkene går videre. Lidt efter kommer Peer Gynt frem; han
er skamrød i ansigtet og kiger efter dem.)

PEER GYNT

(sagte)

Å, lad dem snakke!
De kan da vel ikke livet av mig rakke.

(kaster sig ned i lyngbakken, ligger længe på ryggen med hændene under hovedet og stirrer op i luften.)

For en underlig sky. Den ligner en hest.
Der er mand på med, - og sadel - og grime. -
Bagefter rider en kærringpå en lime.

(ler småt ved sig selv.)

Det er moer. Hun skælder og skriegr: dir bæst;
hejda, Peer! - - (lidt efter lidt lukker han øjnene.)
Ja, nu er hun bange. -

Peer gynt rider først, og der følger ham mange. - -
Hesten har sølvtop og guldsko fire.
Selv har han handsker og sabel og slire.

Kåben er sid og med silke foret.
Gilde er de, som ham følger i sporet.

Ingen dog sidder så stout på folen.
Ingen dog glittrer som han imod solen. -

Neder står folk i klynger langs gærdet,
løfter på hatten og glaner ivejret.

Kvinderne nejer sig. Alle kan kende
kejser Peer Gynt og hans tusende svende.

Tolvskillingsstykker og blanke marker
ned han som småsten på vejen sparker.

Rige som grever blir alle i bygden.
Peer Gynt rider tvers over havet i højden.

Engellands prins står på stranden og venter.
Det samme gør alle Engellands jenter.

Engellands stormænd og Engellands kejser,
der Peer rider frem, sig fra højbordet rejser.

Kejseren letter på kronen og siger -

ASLAK SMED

(til nogle andre, idet de går forbi hinsides gærdet). Nej, se da; Peer Gynt, det drukne svin -!

PEER GYNT

(farer halvt ivejret)

Hvad, kejser -!

SMEDEN

(læner sig til gærdet og smågriner)

Rejs på dig, gutten min!

PEER GYNT

Hvad djævelen! Smeden! Hvad godt vil du?

SMEDEN

(til de andre)

Lunde-sviren hænger nok i ham endu.

PEER GYNT

(springer op)

Gå med det gode.

SMEDEN

Jeg skal så, ja.
Men karl, hvor kommer de sidst ifra?
Sex uger væk. Var du bergtagen? Hvad!

PEER GYNT

Jeg har gjort underlige gerninger, smed!

SMEDEN

Lad os høre, Peer!
(blinker til de andre)

PEER GYNT

Kommer ingen ved.

SMEDEN

(lidt efter)

Du skal vel til Hægstad?

PEER GYNT

Nej.

SMEDEN

En tid
de sagde, jenten derborte var dig blid.

PEER GYNT

Du svarte kortp -!

SMEDEN

(viger lidt)

Ikek harm dig, Peer!
Har Ingrid vraget dig, så finds jo fler -;
tænk; søn til Jon Gynt! Følg med tilgårds;
der kommer både ung-lam og enker tilårs-

PEER GYNT

Til helved -!

SMEDEN

Du finder nok en som vil ha'e dig. -
God kveld! Nu hilser jeg bruden fra dig. -

(de går under latter og hvisken)

PEER GYNT

(ser efter dem, gør et kast og vender sig halvt om)

For mig kan Hægstad-jenten sig gifte
med hvem hun vil. Jeg er lige sæl! (ser nedover sig)
Brogen revnet. Fillet og fæl.-
Den, som havde noget nyt at skifte.

(stamper i bakken)

Kunde jeg med et slagtertag
rive dem ringeagten ud af bringen!

(ser sig plutslig om)

Hvad er det? Hvem er det, som flirer derbag?
Hm, jeg syntes så visst -. Nej, det var nok ingen. -
Jeg vil hjem til moer.

(gåt opover, men standser igen og lytter mod bryllupsgården)

De spiller til dans!

(stirrer og lytter; går skridtvis nedover; øjnne lyser; han gnider sig langsad benene)

For et mylder av jenter! Syv-otte tilmands!
Å, piskende død, -jeg må med i laget!-
Men moer, som sidder på kværnetaget --

(Øjnene drages nedover igen; han hopper og ler)

Hejsan, hvor hallingen går over tråkken!
Ja, han Guttorm med felen er glup!
Det låter og sprætter, som fos i et stup.
Og så hele den glittrende jenteflokken!-
Ja piskande død må jeg med i laget!

(sætter med et spring over gærdet og nedover vejen)


From the homepage of Espen Joranger