Tilbake

Peer Gynt

av Henrik Ibsen

Henrik Ibsen

AKT 1

SCENE 3

(Tunet på Hægstad. Stuebygningen længst tilbake. Mange gæster. Dansen går livligt borte på græsvolden. Spillemanden sidder på et bord. Køgemesteren står i døren. Kokkekoner går frem og tilbake mellom bygningene; ældre folk sidder hist og her i samtale.)

EN KONE


(tager plads i en klynge, siddende på nogle tømmerstokke)

Bruden? Å, ja visst græder hun lidt;
men det skal en aldri ændse.

KØGMESTEREN


(i en anden flok)

Nu får I, godtfolk, på dunken lænse.

EN MAND


Tak, som byder; men du skænker for tidt.

EN GUT


(til spillemanden, idet han flyver forbi med en jente ved hånden)

Hejsan, Guttorm, spar ikke strengene!

JENTEN


Stryg, så det ljomer udover engene.

JENTER


(i ring om en gut, som danser)

Gildt kast var det!

EN JENTE


Han er spenstig i læggen!

GUTTEN


(dansende)

Her her højt til loftet og vidt til væggen!

BRUDGOMMEN


(smågredende, nærmer sig faderen, som står i samtale med et par andre,
og trækker ham i trøjen)

Hun vil ikke, faer; hun er så kaut!

FADEREN


Hvad vil hun ikke?!

BRUDGOMMEN


Hun har stængt sig inde.

FADEREN


Nå, så se du kan nøglen finde!

BRUDGOMMEN


Jeg ved ikke vejen!

FADEREN


Du er et naut!

(vender sig til de andre igjen. Brudgommen driver bortover tunet)

EN GUT


(fra bagsiden af huset)

Jenter! Nu kommer der liv i tingen!
Peer Gynt er på gården!

SMEDEN


(der nys er trådt til)

Hvem har bedt ham?

KØGENMESTEREN


Ingen.

SMEDEN


(til de andre)

Nej; vi lader, som vi aldri så ham.

PEER GYNT


(kommer livfuld og hed, standser midt for flokken og slår i hænderene)

Hvem er den sprækeste jente i ringen?

EN ENKELT


(til hvem han nærmer sig)

Ikke jeg.

EN ANDEN


(ligeså)

Ikke jeg.

EN TREDJE


Ja, jeg ikke heller.

PEER GYNT


(til den fjerde)

Så kom da du, før en bedre sig melder

JENTEN


(vender sig)

Har ikke tid.

PEER GYNT


(til en femte)

Så du!

JENTEN


(idet hun går)

Jeg skal hjem.

PEER GYNT


I kveld? Er du rent fra sans og samling?

SMEDEN


(lidt efter, halvhøjt)

Peer; der går hun til dans med en gamling.

PEER GYNT


(vender sig raskt til en ældre mand)

Hvor er de ledige, du?

MANDEN


Find dem frem. (går fra ham)

(Peer Gynt er med et bleven stille. Han skotter skult og sky mod flokken. Alle ser på ham, men ingen taler. Han nærmer sig andre klynger. Hvor han kommer bliver der taushed; fjerner han sig, smiler man og ser efter ham.)

Hvem har bedt ham?

PEER GYNT


(sagte)

Øjekast; sylhvasse tanker og smil.
Det gnisler, som sagbladet under en fil!

(han stryger sig langs gærdet. SOLVEJG, med lille Helga ved hånden, kommer ind på tunet ifølge med forældrene.)

END MAND


(til en anden i nærheden af Peer Gynt)

Se indflytterfolket.

DEN ANDEN


De vesterfra?

FØRSTE


Ja, de fra Hedalen.

ANDEN


Rigtig, ja!

PEER GYNT


(træder ivejen for de kommende, peger på SOLVEJG og spørger manden)

Får jeg danse med datteren din?

MANDEN


(stille)

Får så; men først må vi ind og hilse på folket i huset. (de går ind)

KØGEMESTEREN


(til Peer Gynt, idet han byder drikke)

Er du kommen, skal du vel stikke på kruset?

PEER GYNT


(ser ufravendt efter de gående)

Tak; jeg skal danse. Jeg har ingen tørst.

(Køgenmesteren går fra ham. Peer Gynt ser mod huset og ler)

Hvor lys! Nej, skulde du set en slig!
Skotted ned på skoen og det hvide sprede -!
Og så holdt hun i moderems skørteflig,
og bar en samlebog svøbt i et klæde -!
Jeg må se på den jenten. (vil ind i stuen)

EN GUT


(kommer med flere derfra)

Peer, går du alt fra dansen?

PEER GYNT


Nej.

GUTTEN


Men så stævner du galt!

(tager ham i akslen for at vende ham.)

PEER GYNT


Lad mig slippe forbi!

GUTTEN


Er du ræd for smeden

PEER GYNT


Jeg ræd?

GUTTEN


Ja, du minds vel på Lunde forleden?

(Flokker ler og går ned på danseplassen)

SOLVEJG


(i døren)

Du er visst den gutten, som vilde danse?

PEER GYNT


Ja vel er jeg det; kan du ikke sanse?

(tager henne i hånden)

Kom så

SOLVEJG


Ikke for langt, sa'e moer!

PEER GYNT


Sa'e moer? Se'e moer! Er du født ifjor?

SOLVEJG


Du gør nar -!

PEER GYNT


Du er dog en unge næsten
Er du voken?

SOLVEJG


Jeg gik ivåres til presten.

PEER GYNT


Sig navnet dit, tøs, så snakker vi lettere.

SOLVEJG


Jeg heder Solvejg. -Og hvad heder du?

PEER GYNT


Peer Gynt

SOLVEJG


(trækker hånden til sig)

Å, kors da?

PEER GYNT


Hvad er det nu?

SOLVEJG


Mit strømpebånd er løst; jeg må binde det tættere.

(går fra ham)

BRUDGOMMEN


(trekker i sin moder)

Moer, hun vil ikke -!

MODEREN


Vil ikke? Hvad?

BRUDGOMMEN


Vil ikke, moer!

MODEREN


Hvad?

BRUDGOMMEN


Lette på låsen.

FADEREN


(sagte og arrig)

Å, du var værd at bindes i båsen!

MODEREN


Nå, skæld ikke. Stakkar, han blir nok bra'.

(de går bortover)

EN GUT


(som kommer med en hel sværm fra dansepladsen)

Lidt brændevin, Peer?.

PEER GYNT


Nej.

GUTTEN


Bare lidt?

PEER GYNT


(ser mørkt på ham)

Har du noget?

GUTTEN


Det kunde nok hende

(trækker en lommeflaske frem og drikker)

Åh! hvor det river! - Nå?

PEER GYNT


Lad mig kende. (drikker)

EN ANDEN


Nå får du også smage på mit.

PEER GYNT


Nej.

DEN SAMME


Å, snak; vær nu ingen tåbe.
Drik du, Peer!

PEER GYNT


Så giv mig en dråbe. (drikker igen)

EN JENTE


(halvsagte)

Kom lad os gå.

PEER GYNT


Er du ræd for mig, tøs?

EN TREDJE GUT


Hvem er ikke ræd for dig?

EN FJERDE


På Lunde viste du jo hvad konster du kunde.

PEER GYNT


Jeg kan mer end som så, når jeg først slår mig løs!

FØRSTE GUT


(hviskende)

Nu kommer han sig!

FLERE


(slår kreds on ham)

Fortæl; fortæl!
Hvad kan du?

PEER GYNT


Imorgen -!

ANDRE


Nej, nu ikveld!

EN JENTE


Kan du hekse, Peer?

PEER GYNT


Jeg kan mane fanden!

EN MAND


Det har bestemor kunnet før jeg blev født!

PEER GYNT


Løgnhals! Hvad jeg kan, kan ingen anden.
Jeg har engang manet ham ind i en nødd.
Den var ormstukken, ser I!

FLERE


(leende)

Det er grejdt at skønne!

PEER GYNT


Han banded og græd og vilde mig lønne
med ligt og uligt -

EN I FLOKKEN


Men måtte derinde?

PEER GYNT


Ja vel. Jeg dytted hullet med en pind.
Hej; I skulde hørt ham surre og rumle!

EN JENTE


Nej tænk!

PEER GYNT


Det var plent som en hører en humle.

JENTE


Har du ham endnu i nødden?

PEER GYNT


Nej,
nu er den djævel strøgen sin vej.
Det er hans skyld at smeden har lagt mig for had.

EN GUT


Så, du?

PEER GYNT


Jeg gik til smidjen og bad
han vilde knække den nøddeskallen.
Det lovte han; lagde den bort på pallen;
men Aslak er nu så hårdhendt, han;-
og stødt så skal han nu bruge slæggen-

EN STEMME FRA FLOKKEN


Slo han fanden ihjæl?

PEER GYNT


Han slog som en mand.
Men fanden hyttede sig, for som en brand
tvers gennem taget og kløvte væggen.

FLERE


Og smeden -?

PEER GYNT


Stod der med stegte hænder.
Siden den dag var vi aldri venner.(almindelig latter)

NOGLE


Den ræglen er god!

ANDRE


Den er snart hans beste!

PEER GYNT


Tror I, jeg digter ihob?

EN MAND


Å nej,
det er du fri for; jeg kender det meste
fra farfar -

PEER GYNT


Løgn! Det er hændt med mig!

MANDEN


Det er jo alting.

PEER GYNT


(med et slæng) Hej, jeg kan ride
rakt gennem luften på gilde heste!
Å, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide.

(Skoggerlatter igen)

EN I FLOKKEN


Peer, rid lidt i luften!

MANGE


Ja, kære Peer Gynt -

PEER GYNT


I har ikke nødig at trygle så tyndt.
Jeg skal ride som et uvejr over jer alle!
Hele sognet skal mig tilfode falde!

EN ÆLDRE MAND


Nu er han rivende gal.

EN ANDEN


De fæ!

EN TREDJE


Storskryder

EN FJERDE


Løgnhals

PEER GYNT


(truer mod dem)

Ja vent, skal I se!

EN MAND


(halvdrukken)

Ja vent; du skal få dig en børstet trøje!

FLERE


En mørbanket ryg! Et blåmalet øje!

(Sværmen spreder sig, de ældre i vrede, de yngre under spot og latter)

BRUDGOMMEN


(tæt inved ham)

Du, Peer, er de sandt du kan ride i luften?

PEER GYNT


(kort)

Alting, Mads! Du må tro, jeg er kar', jeg.

BRUDGOMMEN


Så har du vel også usynligheds-kuften?

PEER GYNT


Hatten, mener du? Ja, den har jeg.

(vender sig fra ham. SOLVEJG går over tunet med Helga ved hånden)

PEER GYNT


(mod dem; det lysner i ham)

Solvejg! Å, det er godt du kommer!

(griber hende om håndledet)

Nu skal jeg svinge dig spræk og gild!

SOLVEJG


Slip mig!

PEER GYNT


Hvorfor?

SOLVEJG


Du er så vild.

PEER GYNT


Vild er renbukken med, når det gryr mod sommer.
Kom så, jente; vær ikke tvær!

SOLVEJG


Tør ikke.

PEER GYNT


Hvorfor?

SOLVEJG


Nej, du har drukket.

(går bortover med Helga)

PEER GYNT


Den, som havde sit knivblad stukket
tvers igennem dem, -en og hver!

BRUDGOMMEN


(puffer ham med albuen)

Kan du ikke hjelpe mid ind til bruden?

PEER GYNT

(tankestredt)

Bruden? Hvor er hun?

BRUDGOMMEN


På stabburet.

PEER GYNT


Nå.

BRUDGOMMEN


Å, du Peer Gynt, du får friste på!

PEER GYNT


Nej, du får væew min hjælp foruden.

(en tanke skyder op i ham; han siger sagte og hvast:)

Ingrid på stabburet? (nærmer sig SOLVEJG)
Har du betængt dig?

(Solvejg vil gå; han træder ivejen)

Du skæms, fordi jeg ser ud som en fant.

SOLVEJG


(hastig)

Det gør du ikke; det er ikke sandt!

PEER GYNT


Jo! Og så er jeg ldt på en kant;
men det var på trods, for du havde krænkt mig.
Kom så!

SOLVEJG


Tør ikke nu, om jeg vilde!

PEER GYNT


Hvem er du ræd for?

SOLVEJG


Mest for faer.

PEER GYNT


Faer? Ja vel; han er af de stille!
Hælder han med øret? Havd? - Nå svar!

SOLVEJG


Hvad skal jeg svare?

PEER GYNT


Er faer din læser?
Er ikke du og moer din med?
Nå, vil du svare!

SOLVEJG


Lad mig gå ifred

PEER GYNT


Nej (dæmpet, men hvast og skræmmende)
Jeg kan skabe mig om til trold!
Jeg skal komme for sengen din inat klokken tolv.
Hører du nogen, som hvæser og fræser,
så må du ikke bilde dig ind det er katten.
Det er mig, du! Jeg tapper dit blod i en kop;
og din vesle syster, hende æder jeg op;
ja, for du skal vide, jeg er varulv om natten; -
jeg skal bide dig over lænder og ryg --

(slår på engang om og beder som i angst:)

Dans med mig, Solvejg!

SOLVEJG

(ser mørkt på ham)

Nu var du styg.

(går ind i stuen)

BRUDGOMMEN


(kommer drivende igen)

Du skal få en stud, vil du hjælpe mig!

PEER GYNT


Kom!

(De går bag huset. Idetsamme kommer en stor flok fra dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og opstyr. Solvejg, Helga og forældrene kommer med endel ældre folk ud i døren.)

KØGMESTEREN


(til smeden, som er fremst i flokken) Hold fred!

SMEDEN


(trækker trøjen af)

Nej, nu skal her æskes dom.
Peer Gynt eller jeg skal i bakken bændes.

NOGLE


Ja, lad dem nappes!

ANDRE


Nej, bare skændes!

SMEDEN


Næver må til; her båder ej ord.

SOLVEJGS FADER


Styr dig, mand!

HELGA


Vil de slå ham, moer?

EN GUT


Lad oss heller gøgle med alle hans løgne!

EN ANDEN


Sparke ham af laget!

EN TREDJE


Spytte ham i øjne!

EN FJERDE


(til smeden) Stikker du op, du?

SMEDEN


(kaster trøjen fra sig)

Øget skal slagtes!

INDFLYTTERKONEN


(til Solvejg) Der kan du se hvor den tomsingen agtes.

ÅSE


(kommer med en kæp i hånden)

Er sønnen min her? Nu skal han ha'e stryg!
Nej, hvor inderlig jeg skal dænge ham!

SMEDEN


(brætter skorteærmene op)

Til slig en krop er påsken for myg.

NOGLE


Smeden vil dænge ham!

ANDRE


Flænge ham!

SMEDEN


(spytter i henderene og nikker til Åse)

Hænge ham!

ÅSE


Hvad? Hænge min Peer! Ja, prøv, om I tør! -
Åse og jeg vi har tænder og klør! -
Hvor er han? (råber henover tunet)
Peer!

BRUDGOMMEN


Å, Guds død og plage!
Kom, faer og moer, og -!

FADEREN


Hvad er ivejen?

BRUDGOMMEN


Tænk, Peer Gynt -!

ÅSE


(skriger)

Har de taget ham afdage?

BRUDGOMMEN


Nej, Peer Gynt -! Se, oppover hejen -

MÆNGDEN


Med bruden!

ÅSE


(lader kæppen synke)

Det ubæst

SMEDEN


I bratteste fjeldet
klyver han, jda-Gud, på gedens vis!

BRUDGOMMEN


(grædende)

Han bær'hende, moer, som en bær'en gris!

ÅSE


(truer op til ham)

O, gid du faldt ned og -! (skriger i angst)
Træd varsomt i hældet!

HÆGSTADBONDEN


(kommer barhovedet og hvid af vrede)

Jeg tager hans liv for det bruderov!

ÅSE


Å nej Gud straffe mig om I får lov!


From the homepage of Espen Joranger

PGNO