Tilbake

Peer Gynt

av Henrik Ibsen

Henrik Ibsen

ACT 2

SCENE TO

(Ved et fjeldvand; det er blødt og myrlændt omkring. Et uvejr trækker op.
Åse, fortvilet, råber og ser sig til alle sider. Solvejg har ondt for at holde tridt med hende. Indflytterfolkene og Helga et stykke bagefter.)

ÅSE

(fægter med armene og river sig i håret).

Alting er imod mig med vredens vælde!
Himmel og vand og de stygge fjelde!
Himlen vælter skodde for at forvilde ham!
Det lumske vand vil ved livet skille ham!
Fjeldene vil slå ham med skred og rap;
og så menneskene! De er ude på drab!
Nej-Gud om de skal! Jeg kan ikke miste ham!
O, den bytting; at fanden skulde friste ham!

(vender sig til Solvejg)

Ja, er det ikke rent utænkelig, sligt?
Han, som stødt for med løgn og digt;-
han, som bare i munden var stærk;
han, som aldri har prøvet et dugeligt værk;-
han-! En kunde både græde og le!-
O, vi holdt sammen i nød og ve.
Ja, for du skal vide, manen min drak,
for bygden rundt med dårskab og snak,
ødte og trådte vår velstand under fod.
Og imens sad jeg og Vesle-Peer hjemme.
Vi vidste ikke bedre råd, end at glemme;
for det falder mig så svært at stå rigtig imod.
Det er så fælt at se skæbnen under øjne;
og så vil en jo gerne ryste sorgene af sig,
og prøve som bedst at skyde tankerene fra sig.
En bruger brændevin, en anden bruger løgne;
å, ja! så brugte vi eventyr
om prinser og trolde og alleslags dyr.
Om bruderov med. Men hvem kunde tænkt,
de fandens rægler skulde i ham hængt?

(forfærdet igen)

Hu, for et skrig! Det er nøkken eller draugen!
Peer! Peer!-Deroppe på haugen-!

(løber opover en liden højde og ser over vanedt. Indflytterfolkene kommer til)

ÅSE

Ikke spor at se!

MANDEN
(stille).

Det er værst for ham.

ÅSE
(grædende).

Ak, min Peer! Mit fortabte lam!

MANDEN
(nikker mildt).

Ja, rigtig. Fortabt.

ÅSE

Nej, snak ikke slig!
Han er glup. Der er ingen ham lig.

MANDEN

Du dårlige kvinde!

ÅSE

Å-ja, å-ja;
jeg er dårlig; men gutten er bra'!

MANDEN
(altid dæmpet og med milde øjne).

Hans sind er forhærdet; hans sjæl er tabt.

ÅSE
(angst).

Nej, nej da! Så hård er Vorherre knapt!

MANDEN

Tror du han kan for sin syndegæld sukke?

ÅSE
(ivrig).

Nej, men han kan ride i luften på bukke!

KONEN

Kors, I er gal?

MANDEN

Hvad siger I, moer?

ÅSE

Ingen gerning er ham for stor.
I skal se, får han bare leve så længe-

MANDEN

Bedst var det, I så ham i galgen hænge.

ÅSE
(skriger).

Kors i Jesu navn!

MANDEN

Under mestermands hænder,
tør ske, at hans sind sig til anger vender.

ÅSE
(fortumlet).

Å, I snakker mig snart i svime!
Vi må finde ham!

MANDEN

Frelse hans sjæl.

ÅSE

Og krop!
Sidder han i myren, må vi drage ham op;
er han bergtagen, må vi efter ham kime.

MANDEN

Hm!- Her er fævej-

ÅSE

Gud lønne jer rigt,
at I hjælper mig tilrette!

MANDEN

Det er kristenpligt.

ÅSE

Tvi; da er de hedningnger alle de andre!
Der var ikke en, som med vilde vandre-

MANDEN

De har kendt ham for godt.

ÅSE

Han var dem for gild!

(vrider hænderne

Ok tænk,- og tænk, hans liv står på spil!

MANDEN

Her er spor af mandefod.

ÅSE

Her må vi lede!

MANDEN

Under sæteren vor vil vi flokken sprede.

(han og konen går foran)

SOLVEJG
(til Åse).

Fortæl mig lidt mere.

ÅSE

(tørrer øjnene)

Om sønnen min?

SOLVEJG

Ja;-
alting!

ÅSE
(smiler og knejser med nakken).

Alting? - Træt blev du da!

SOLVEJG

Før blir I træt af talen at føre,
end jeg af at høre.


From the homepage of Espen Joranger

PGENG