Tilbake

Peer Gynt

av Henrik Ibsen

Henrik Ibsen

AKT 2

SCENE ÅTTE

(Soloppgang. På fjeldet udenfor Åses sæterstue. Døren er stængt; alting øde og stille)

(PEER GYNT ligger sovende udenfor sætervæggen)

PEER GYNT
(vågner, ser sig om med et sløvt og tungt øjekast. Han spytter).

Den, som havde sig en ramsaltet sild!

(spytter igen, i det samme ser han Helga, der kommer med en nistebomme)

Hå, unge, er du her? Hvad er det, du vil?

HELGA

Det er Solvejg -

PEER GYNT

(springer op).

Hvor er hun?

HELGA

Bag sætervæggen

SOLVEJG

(skjult).

Kommer du nær, så sætter jeg på sprang.

PEER GYNT.

(standser)

Kanske du er ræd, jeg skal ta'e dig i fang?

SOLVEJG

Skam dig!

PEER GYNT

Ved du, hvor jeg var i nat?
Dovregubbens datter er efter mig, som klæggen.

SOLVEJG

Da var det vel, der blev ringet med klokker.

PEER GYNT

Peer Gynt er ikke den gut, de lokker.-
Hvad siger du?

HELGA

(grædende)

Å, hun taer benene fat! (løber efter) Vent!

PEER GYNT

(griber hende i armen).

Se her, hvad jeg har i lommen!
En sølvknap, unge! Den skal du få,-
bare snak godt for mig!

HELGA

Slip; lad mig gå!

PEER GYNT

Der har du den.

HELGA

Slip; der står nistebommen!

PEER GYNT

Gud nåde dig, hvis du ej -!

HELGA

Uf, du skræmmer mig!

PEER GYNT

(spag; slipper hende).

Nej, jeg mente: bed, at hun ikke glemmer mig!

(HELGA løber)


From the homepage of Espen Joranger