Tilbake

Peer Gynt

av Henrik Ibsen
Åses død

Henrik Ibsen

AKT 3

SCENE FIRE

(Åses stue. Aften. En stokild brænder og lyser på skorsteinen. Katten på en stol ved sengefoden. Åse ligger i sendgen og famler urolig omkring på spredet)

ÅSE

Nej, Herregud, kommer han ikke?
Det dryger så inderlig langt.
Jeg har ikke bud at skikke;
og sige ham har jeg så mangt.
Her er ikke stunder at miste!
Så bråt! Hvem skulde det tænkt!
Å, dersom bare jeg vidste
jeg ikke har holdt ham for strængt!

PEER GYNT

Godkveld!

ÅSE

Vorherre dig glæde!
Så kom du da, kære min gut!
Men hvor tør du færdes hernede?
Her er jo dit liv forbrudt.

PEER GYNT

Å, livet får være det samme.
Jeg måtte nu se hernede.

ÅSE

Ja, nu står Kari tilskamme;
og jeg kan gå bort i fred!

PEER GYNT

Gå bort? Hvad er det du snakker?
Hvor er det du agter dig hen?

ÅSE

Ak, Peer, det mod enden lakker;
jeg har ikke langt igjen.

PEER GYNT

(vrider på sig og går opover gulvet)

Se så! Fra det tuge jeg render;
jeg mente, jeg her var fri-!
Er du kold på fødder og hænder?

ÅSE

Ja, Peer; det er snart forbi.-
Når du ser mine øjne briste,
må du lukke dem varligt til.
Og s får du sørge for kiste;
men, kære, ladd den bli gild,
Å nej, der er sandt-

PEER GYNT

Ti stille!
Tidsnok at tænke på sligt.

ÅSE

Ja, ja

(ser uroligt om i stuen.)

Her ser du det lille
de levned. Det er dem ligt

PEER GYNT

(med et vrid)

Jeg ved, jeg har skylden.
Hvad gavner, jeg mindes derom?

ÅSE

Du! Nej, den fordømte fylden,
fra den var det ulykken kom!
Kære gutten min, du var jo drukken;
da ved en ej selv hvad en gør;
og så havde du redet på bukken;
det var rimlig nok, du var yr!

PEER GYNT

Ja, ja; lad den rægelen fare.
Lad dare den hele dag.
Hvad tungt er, det vil vi spare
til siden-en anden dag.

(Sætter sig på sengekanten)

Nu, moer, vil vi sammen snakke;
men bare om løst og fast,-
og glemme det vrange og skakke,
og alt , som er sårt og hvast,-
Nej, se da; den gamle katten;
så den er ilive endnu?

ÅSE

Den bær sig så stygt om natten;
du ved, hvad det varsel, du!

PEER GYNT

(afbøjende)

Hvad er her for nyt i bygden?

ÅSE

(smilende)

De siger, her findes etsteds
en jente, som stunder mod højden-

PEER GYNT

(hurtigt)

Mads Moen, slår han sig tilfreds?

ÅSE

De siger, hun har ikke øre
for begge de gamles gråd.
Du skulde dog indom høre;-
du, Peer, vidste kanske råd-

PEER GYNT

Men smeden, hvor er han havnet?

ÅSE

Å ti med den sidne smed.
Jeg vil heller sige dig navnet
på hende, jenten, du ved-

PEER GYNT

Nej, nu vil vi sammen snakke,-
men bare om løst og fast,
og glemme det vrange og skakkee,
og alt, som er sårt og hvast.
Er du tørst? Skal jeg hente dig drikke?
Kan du strække dig? Sengen er stut.
Lad mig se;- ja, mener jeg ikker
det er sengen, jeg lå i som gut!
Kan du mindes, hvor tidt om kvelden
du sad for min sengetok
og bredte over mig felden,
og sang både stev og lok?

ÅSE

Ja, minds du! Så legte vi slæde,
når faer din i langfart for.
Felden var karmesprede
og gulvet en islagt fjord.

PEER GYNT

Ja, men det allerbedste,-
moer, kan du minds det med?-
det var dog de glupe heste-

ÅSE

Ja, mener du ikke jeg vet-?
Det var Karis kat vi fik låne;
den sad på en kubbestol-

PEER GYNT

Til slottet vestenfor måne
og slottet østenfor sol,
til Soria-Moria-slottet,
gik vejen både højt og lavt.
En kæp, som vi fandt i kottet,
du brugte til svøbeskaft.

ÅSE

Der fremme i dumpen jeg kneiste-

PEER GYNT

Jo, jo; du gav tømmen løs,
og vendte dig, jævnt som vi rejste,
og spurgte mig om jeg frøs.
Gud signe dig, gamle styggen,-
du var dog e kærlig sjæl-!
Hvad ynker du for?

ÅSE

For ryggen;
det volder den hårde fjæl.

PEER GYNT

Stræk dig; jeg skal dig støtte.
Se så; nu ligger du blødt.

ÅSE

(urolig)

Nej, Peer, jeg vil flytte!

PEER GYNT

Flytte?

ÅSE

Ja, Flytte; så ønsker jeg stødt.

PEER GYNT

Du snakker! Bred over dig felden.
Lad mig sidde på sengestok.
Se så; nu korter vi kvelden
både med stev og lok

ÅSE

Hent heller postillen i kottet;
jeg er urolig tilsinds.

PEER GYNT

I Soria-Moria-slottet
er der gilde hos kongen og prins.
Hvil dig på slædepuden;
jeg kører dig did over mo-

ÅSE

Men, snille Peer, er jeg buden?

PEER GYNT

Ja, det er vi begge to.

(kaster en snor om stolen, hvor katten ligger, tager en kæp i hånden og sætter sig foran på sengefoden)

Hyp! Vil du rappe dig, Svarten!
Moer, du fryser vel ej?
Jo-jo; det kendes på farten,
når Grane lægger ivej!

ÅSE

Kære Peer, hvad erm det som ringer-?

PEER GYNT

De blanke dumbjelder, moer!

ÅSE

Hu, nej da, hvor hult det klinger!

PEER GYNT

Nu kører vi over en fjord.

ÅSE

Jeg er ræd! Hvad er det, som bruser
og sukker så underligt vildt?

PEER GYNT

Det er granene, moer, som suser
på moen. Sid bare stilt.

ÅSE

Det gnistrer og blinker langt borte.
Hvor kommer den lysningen fra?

PEER GYNT

Fra slottets ruder og porte.
Kan du høre du danser?

ÅSE

Ja.

PEER GYNT

Udenfor står Sankt Peder
og byder dig stige ind.

ÅSE

Hilser han?

PEER GYNT

Ja, med hæder,
og skænker den sødeste vin.

ÅSE

Vin! Har han også kager?

PEER GYNT

Jada! Et smækfuldr fad.
Og salig provstinden lager
dig kaffe og eftermad.

ÅSE

Å kors; kommer vi to sammen?

PEER GYNT

Så tidt og så jævnt du vil.

ÅSE

Å nei da, Peer, for en gammen
du kjører mig, stakkar til!

PEER GYNT

(smækker med pisken)

Hyp; vil du rappe dig, Svarten!

ÅSE

Kære Peer, du kører vel ret?

PEER GYNT

(smækker igjen)

Her er brede vejen.

ÅSE

Den farten
den gør mig låk og træt.

PEER GYNT

Der ser je slottet sig højne;
om lidt så er kørslen slut.

ÅSE

Jeg vil ligge og lukke øjne
og lide på dig, min gut!

PEER GYNT

Rap dig, Grane, min traver!
I slottet er stimlen stor;
mod porte de myldrer og kaver.
Nu kommer Peer Gynt med sin moer!
Hvad siger du, herr Sankt Peder?
Får ikke moer slippe ind?
Jeg mener du længe leder,
før du finder så ærligt et skind.
Om mig vil jeg ikke snakke;
jeg kan vende ved slottets port.
Vil I skænke mig, taer jeg tiltakke;
hvis ej, går jeg lige-nøjd bort.
Jeg har digtet så mangen skrøne,
som fanden på preketol,
og skældt min moer for en høne,
fordi hun kagled og gol.
Men hende skal I agte og hædre
og gøre det rigtig tillags;
her kommer ikke nogen bedre
fra bygderne nutildags.-
Ho-ho; der har vi Gud Fader!
Sankt Peder, nu får du dit

(med dyp stemme)

"Hold op med de køgemester-lader;
moer Åse skal slippe frit!"

(ler højt og vender sig om til moderen)

Ja,var det ikke det jeg vidste?
Nu blev der em anden dans

(angst)

Hvorfor ser du, om øjet skulde briste?
Moer! Er du fra samling og sans-!

(går op til hovedgærdet)

DU skal ikke likke og glane!-
Snak, moer; det er mig, din gut!

(føler varsomt på hendes pande og hænder; derpå kaster han snoren bort på stolen pg siger dempet:)

JA så! - Du kan hvile dig, Grane;
for ret nu er rejsen slut.

(lukker hendes øjne og bøjer sig over hende.)

Hav tak for alle dine dage,
for bank og for barne-bys!-
Men nu får du takke tilbage-

(trykker kinden mod hendes mund)

Se så, det var tak for skyds.

HUSMANDSKONE

Hvad? Peer! Nå, så er vi over
den tungeste sorg og nød!
Herregud, hvor godt hun sover --
eller er hun-?

PEER GYNT

Hys, hun er død.

(Kari græder ved liget. Peer Gynt gåt længe omkring i stuen; endelig standser han ved sengen.)

PEER GYNT

Får moer med ære begravet.
Jeg får friste at fare herfra.

KONEN

Skal du langvejs fare?

PEER GYNT

Mod havet.

KONEN

Så langt!

PEER GYNT

Og lenger endda

(han går)


From the homepage of Espen Joranger

PGNO