Tilbake

Peer Gynt

av Henrik Ibsen

Henrik Ibsen

AKT 4

SCENE ÅTTE

(Karavanevej. Oasen langt tilabke i det fjerne. Peer Gynt, på sin hvide hest, jager gennem ørken. Han har Anitra foran sig på sadelknappen.)

ANITRA

Lad være; jeg bider

PEER GYNT

Du lille skalk!

ANITRA

Hvad vil du?

PEER GYNT

Vil? Lege due og falk!
Føre dig bort! Gøre gale streger!

ANITRA

Skam dig! En gammel profet-!

PEER GYNT

Å, vås!
Profeten er ikke gammel, din gås!
Synes du dette på alderdom peger?

ANITRA

Slip, Jeg vil hjem!

PEER GYNT

Nu er du koket!
Tænk, hjem! Til svigerfaer! Det var net!
Vi gale fugle, af buret fløjne,
tør aldri mere komme ham for øjne.
Desuden, min unge, på samme sted
bør man ikke for længere til slå sig ned;
man mister i agt, hvad man vinder i kendskab;-
især, når man kommer som profet eller sligt.
Flygtigt skal man vise sig, gå som et digt.
Det var s'gu på tid at besøget fik endskab.
Det er vaklende sjæle, disse slettens sønner;-
tilslut vanked hverken virak eller bønner.

ANITRA

Ja, men er du profet?

PEER GYNT

Jeg er din kejser!

(vil kysse hende)

Nej, se hvor den lille hakkespæt knejser!

ANITRA

Giv mig den ring, som sidder på din finger.

PEER GYNT

Tag, søde Anitra, det hele pøjt!

ANITRA

Dine ord er sange! Lifligt de klinger!

PEER GYNT

Saligt, at vide sig elsket så højt!
jeg vil af! Jeg vil lede hesten, som din slave!

(rækker hende ridepisken og stiger af)

Se så, min rose, min dejlige blomst;
her vil jeg gå i sandet og kave
til jeg rammes af solstik og får min bekomst.
Jeg er ung, Anitra; hva det for øje!
Du får ikke veje mine fagter så nøje.
Spas og spilopper er ungdoms kriterium!
Hvis altså ikke ånd var så tung,
så vilde du skønne, min yndige nerium,-
din elsker gør spilopper,- ergo er han ung!

ANITRA

Ja, du er ung. Har du flere ringe?

PEER GYNT

Ikke sandt? Der; grams! Som en buk kan jeg springe!
Var her vinløv i nærheden, skulde jeg mig kranse.
Ja minsækl er jeg ung! Hej, jeg il danse!

(danser og synger)

Jeg er en lyksalig hane!
Hak mig, min lille tippe!
Ej! Hop! Lad mig trippe;-
jeg er en lyksalig hane!

ANITRA

Du sveder, profet; jeg er angst du skal smelte;-
ræk mig det tunge, som dingler i dit belte.

PEER GYNT

Ømme bekymrig! Bær pungen for stedse;-
uden guld er elskede hjerter tilfredse!
(danser og synger igen)

Unge Peer Gynt er en Galfrands;-
han ved ikke på hvad fod han vil stå.
Pyt, sa'e Peer;- pyt, lad gå!
Unge Peer Gynt er en Galfrands!

ANITRA

Frydfuldt, når profeten i dansen træder!

PEER GYNT

Visvas med profetn! - Lad os bytte klæder!
Hejsan! Træk ud!

ANITRA

Din kaftan blev for lang,
din livgjord for vid og din strømpe for trang-

PEER GYNT

Eh bien!

(knæler)

Men gør mig en heftig sorg;-
det er sødt for elskede hjerter at lide!
Hør, når vi kommer hjem til min borg-

ANITRA

Til dit Paradis;- har vi langt at ride?

PEER GYNT

Å, en tusende mile-

ANITRA

For langt!

PEER GYNT

O, hør;-
du skal få den sjæl, som jeg lovte dig før-

ANITRA

Ja tak; jeg hjælper mig uden sjæl.
Men du bad om en sorg-

PEER GYNT

(rejser sig).

Ja, død og plage!
En volsom, men kort,- for en to-tre dage!

ANITRA

Anitra lyder profeten!- Farvel!

(hun smækker ham et dygtig rap over fingerene og jager i flyvende galop tilbage gennem ørkenen)

PEER GYNT

(står sen lang stund som lynslagen)

Nå, så skulde da også---!


From the homepage of Espen Joranger