Tilbake

Peer Gynt

av Henrik Ibsen

Henrik Ibsen

AKT 5

SCENE EN

(Ombord på et skib i Nordsjøen udenfor den norske kyst. Solnedgang. Stormfuldt vejr.)

(Peer Gynt, en kraftig gammel mand med isgråt hår og skæg. Står agter i hytten. Han er halvt sjømandsklædt, i jakke og høje støvler. Dragten noget slidt og medtagen; han selv vejrbidt og med et hårdere udtryk. Skibskaptejnen ved rattet hos rorgængeren. Mandskabet forut.)

PEER GYNT

(læner armene på rælingen og stirrer ind mot land).

Se Halligskarven i veinterham;-
han brisker sig, gamlen, i kveldsols bram.
Jøklen, bror hans, står bag påskrå;
han har endu den grønne iskåben på.
Folgefonnen, hun er nu så fin,-
ligger som en jomfrui skære lin.
Vær ingen galninger, gamle gutter!
Stå der I står; I er gråstens-nuter.

KAPTEJNEN

(råber forud).

To mand tilrors,- og lanternen sat!

PEER GYNT

Det kuler stivt.

KAPTEJNEN

Vi får storm inat.

PEER GYNT

Har en fra havet kending af Ronden?

KAPTEJNEN

Nej, var det ligt;- den ligger bag Fånnen.

PEER GYNT

Eller Blåhø?

KAPTEJNEN

Nej; men opp fra riggen
kan en i klarvejr se Galdhøpiggen.

PEER GYNT

Hvor har vi Hårtejgen?

KAPTEJNEN

(peger).

Så omtrent.

PEER GYNT

Javel.

KAPTEJNEN

Det lader til De er kendt.

PEER GYNT

Da jeg rejste fra landet, for jeg her forbi,
og bærmen, siger ordsproget, hænger længst i.

(spytter og stirrer mod kysten)

Derinde, hvor det blåner i skar og kløft,-
hvor fjelddalen svartner, trang, som en grøft,-
og under, langs med den åbne fjord,-
der er det altså menneskene boer.

(ser på kaptejnen)

De bygger spredt her i landet.

KAPTEJNEN

Ja;
der er vidt imellem og langt ifra.

PEER GYNT

Er vi inde før daggry?

KAPTEJNEN

Så ved pas,
ifald ikke natten blir altfor hvas.

PEER GYNT

Det tykner i vest.

KAPTEJNEN

Det gør så.

PEER GYNT

Stop!
De kan huske mig på, når vi siden gør op,--
jeg er sindet, som man siger, at øve godt
imod mandskapet-

KAPTEJNEN

Takker!

PEER GYNT

Det blir kun småt.
Guld har jeg gravet, og mistet hvad jeg fandt;-
fatum og jeg vi er rent på kant.
De ved, hvad jeg har ombord i behold.
Det er slumpen; -resten fo'r fanden i vold.

KAPTEJNEN

Det er mer end nok til at skaffe Dem vægt
mellem folket hjemme.

PEER GYNT

Jeg har ingen slægt.
Der er ingen, som venter den rige styggen.-
Nå; så slipper en også for krus på bryggen!

KAPTEJNEN

Der har vi vejret.

PEER GYNT

Ja, husk så på,-
er nogen af folkene rigtig trængende,
så ser jeg ikke så nøje på pengene-

KAPTEJNEN

Det er vakkert. De flestes kår er små;
alle har de kærringer og unger hjemme.
Med hyren alene falder det tyndt;
men kom de nu hjem med lidt extra mynt,
blev der et gensyn, de sent vilde glemme.

PEER GYNT

Hvad for noget? Har de kærringer og unger?
Er de gifte?

KAPTEJNEN

Gifte? Ja, hele flokken.
Men den, som er trangest stillet, er kokken;
hos ham er tilhuse den svarte hunger.

PEER GYNT

Gifte? Har hjemme nogen, som venter?
Som glædes, når de kommer? Hvad?

KAPTEJNEN

Ja vel,
på fattigfolks måde.

PEER GYNT

Og kommer de en kveld,
hvad så?

KAPTEJNEN

Så tænker jeg kærringen henter
litt godt for en gang skyld-

PEER GYNT

Og lys i pladen?

KAPTEJNEN

Kanhænde to; og en ddran til maden.

PEER GYNT

Og så sidder de lunt? Har varme på gruen?
Har ungerene om sig? Der er ståk i stuen;
der er ingen, som hører den anden tilende,-
slig glæde er der på dem-?

KAPTEJNEN

Det kunde vel hænde.
Og derfor var det vakkert, De lovete før,-
at spede lidt til.

PEER GYNT

(slår i rælingen).

Nej, om jeg gør!
Tror De jeg er gal? Mener De jeg punger
ud til fromme for andres unger?
Jeg har surt nok slæbt for at tjene min mynt!
Ingen venter på gamle Peer Gynt.

KAPTEJNEN

Ja, ja; som De vil; Deres penge er Deres.

PEER GYNT

Rigtig! De er mine og ingen fleres.
Opgør, så fort De har anker i bunden!!
Min fragt fra Pamama som kahytspassager.
Så brændvin til folkene. Ikke mer.
Gier jeg mere, kaptejn, kan De slå mig på munden!

KAPTEJNEN

Jeg skylder Dem kvittering og ikke juling;-
men undskyld; nu får vi storm for kuling.

(han går fremover dækket. Det er blevet mørkt; der tændes lys i kahytten. Sjøgangen tiltager. Skodde og tykke skyer.)

PEER GYNT

Holde en ustyrtelig ungeflok hjemme;-
ligge som en glæde i sindene fremme;-
følges af andres tanker på vej -!
Der er aldri nogen, som tænker på mig.
Lys i pladen? Det lys skal slukne.
Jeg viol finde på noget-! Jeg vil drikke dem drukne;-
ikke en af de djævler skal gå ædru iland.
Fulde skal de komme til kærringer og unger!
De skal bande; de skal slå i bordet så det runger,-
skræmme dem, der venter, fra vid og forstand!
Kærringer skal skrige og rømme af huset,--
trive ungerene med! Hele glæden i gruset!

(Skibet krænger stærkt; han tumler og har møje med at holde sig.)

Nå, der var en ordentlig overhaling.
Havet arbejder, som det havde betaling;-
det er endu sig selv her nord under leden;-
sjøen påtvers, lige vrang og vreden --

(lytter.)

Hvad er det for skrig?

VAGTEN

(forud).

Et vrag i læ!

KAPTEJNEN

(midtskibs, kommanderer).

Roret hart styrbord! Klods for vinden!

STYRMANDEN

Er der folk på vraget?

VAGTEN

Jeg skimter tre!

PEER GYNT

Fir hækjollen ned-

KAPTEJNEN

Den blev fyldt forinden.

(går forover)

PEER GYNT

Hvem tænker på sligt?

(til nogle af mandskapet)

Er I folk, så frels!
Hvad fanden, om I får jer en fugtet pels -!

BÅDSMANDEN

Det er ugørligt i sligt et hav.

PEER GYNT

De skriger igen! Se, vinden skraler-.
Kok, tør du prøve? Fort Jeg betaler-

KOKKEN

Nej, ikke om tyve pund sterling De gav-

PEER GYNT

I hunde! I krystersjæle! Kan I glemme,
det er folk, som har kærringer og unger hjemme?
Nu sidder de og venter-

BÅDSMANDEN

Tolmod er sundt.

KAPTEJNEN

Bær af for brottet!

BÅDSMANDEN

Vraget gik rundt.

PEER GYNT

Der blev stille med et -?

BÅDSMANDEN

Var de gifte, som De tænker,
så fik verden ret nu tre nybagte enker.

(Ovejret voxer. Peer Gynt går agterover dækket)

PEER GYNT

Der er ingen tro mellem menneskene mer,-
ingen kristendom, slig, som skrevet og sagt er;-
lidt gør de godt, og mindre de beer,-
og har slet ingen agt for de vældige magter.-
I et vejr som inat, er Vorherre farlig.
De bæster skulde hytte sig, tænke, som sandt er,
det er vogsomt at lege med elefanter;--
og så lægger de sig ud med ham åbenbarlig!
Jeg er skyldløs; på offerpynten,
kan jeg bevise, jeg stod med mynten.
Man hvad har jeg for det? - Der går jo det ord:
Samvittighedsfred er en dejlig pude.
Å ja, det holder stik på den tørre jord,
men duer s'gu ikke for en snus ombord,
hvor en skikkelig mand er blandt pakket ude.
Tilsjøs får en aldri være sig selv;
en får følge de andre fra dæk til hvælv;
slår hævnens time for bådsmand og kokken,
så stryger jeg sagtens i vasken med flokken;-
ens særlige tarv sættes rent til siden;-
man gælder som en pølse i slagtetiden.-
Fejlen er den, jeg har vært for from.
Og utak har jeg for hele stasen.
Var jeg yngre, tror jeg, jeg sadled om,
og pøved en stund at spille basen.
Der er tid endnu! Det skal spørges i bygden
at Peer er kommen over havet i højden!
Gården vil jeg vinde med ond eller godt;-
jeg vil bygge den om; den skal lyse som et slot.
Men ingen får lov at komme ind i stuen!
For porten skal de stå og dreje på luven;-
tigge og trygle,- det kan de frit;
men ingen får en eneste skilling af mit;--
måtte jeg under skæbnens piskeslag hyle,
så findes vel de, jeg igen kan prygle--

DEN FREMMEDE PASSAGER

(står i mørket ved siden af Peer Gynt og hilser venligt).

Godaften!

PEER GYNT

Godaften! Hvad -? Hvem er De?

PASSAGEREN

Jeg er Deres nedpassager, til tjeneste.

PEER GYNT

Ja så? Jeg troode, jeg var den eneste.

PASSAGEREN

En fejl formodning, som nu er forbi.

PEER GYNT

Men underligt nok, at først ikveld
jeg ser Dem-

PASSAGEREN

Jeg går ikke ud om dagen.

PEER GYNT

De er kanske syg? De er hvid, som et lagen-

PASSAGEREN

Nej tak, - jeg befinder mig inderlig vel.

PEER GYNT

Det stormer hvast.

PASSAGEREN

Ja, velsignet mand!

PEER GYNT

Velsignet?

PASSAGEREN

Havet går højt, som huse.
Ah, ens tænder løber i vand!
Tænk, hvilke vrag det inat vil knuse;-
og tænk, hvilke lig, der vil drive iland!

PEER GYNT

Bevares vel!

PASSAGEREN

Har De set en kvalt,
en hængt, -eller druknet?

PEER GYNT

Nu blir det for galt-!

PASSAGEREN

Ligene ler. Men latteren er tvungen;
og de fleste har gerne bidt sig i tungen.

PEER GYNT

Bliv mig fra livet-!

PASSAGEREN

Et spørsmål kun!!
Hvis vi f.ex tørned på grund,
og sank i mørket-

PEER GYNT

De tror, her er fare?

PASSAGEREN

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal svare.
Dog, sæt nu, jeg flyder og De går tilbunds-

PEER GYNT

Å, sludder -

PASSAGEREN

Det er en mulighed kuns.
Men står man i graven med den ene fod,
blir an blød, og deler ut milde gaver-

PEER GYNT

(griber i lommen).

Ho, penge!

PASSAGEREN

Nej; men er De så god
at skænke mig Deres ærede kadaver-?

PEER GYNT

Nu går det for vidt!

PASSAGEREN

Bare liget, forstår De!
Det er for min videnskabs skyld-

PEER GYNT

Nu går De!

PASSAGEREN

Menm, kære, betænk,- De har fordel af sagen!
Jeg skal få Dem åbnet og lagt for dagen.
Hvad jeg navnlig vil sørge, er sædet for drømmene,-
og forresten gå Dem kritisk efter i sømmene-

PEER GYNT

Vig fram mig!

PASSAGEREN

Men, kære,- en druknet krop!-

PEER GYNT

Bespottelig mand! De ægger uvejret op!
Er det ikke for galt! Vi har storm og regn,
en ustyrtelig sjøgang og alskens tegn
til noget, som kan gøre os et hode kortere;-
og så ter Dem Dem så det kommer desfortere!

PASSAGEREN

De er nok ikke oplagt til videre forhandling;
men tiden bringer jo så mangen forvandling--

(hilser venligt)

Vi træffes når De synker, om ikke før;
kanske De da er i bedre humør.

(går ind i kahytten)

PEER GYNT

Uhyggelige karle, disse videnskabsmænd!
Sligt fritænkervæsen-

(til bådsmanden, som går forbi)

Et ord, min ven!
Passagereren? Hvad er det for et galehuslem?

BÅDSMANDEN

Jeg ved ikke af, vi har andre end Dem.

PEER GYNT

Ikke andre? Nu blir det værre og værre.

(til jungmanden, der kommer fra kahytten)

Hvem gik i kahytsdøren?

JUNGMANDEN

Skibshunden, herre!

(går forbi)

VAGTEN

(råber).

Land klods forud!

PEER GYNT

Min kuffert! Min kasse!?
Alt godset på dækket!

BÅDSMANDEN

Vi har andet at passe.

PEER GYNT

Det var sludder, kaptejn! Bare løjer og spas;-
det er ganske visst, jeg vil hjælpe kokken-

KAPTEJNEN

Klyveren sprang!

STYRMANDEN

Og der strøg fokken!

BÅDSMANDEN

(skriger forud).

Grundbrot for bougen!

KAPTEJNEN

Hun går i knas!

(Skibet støder. Larm og forvirring.)


From the homepage of Espen Joranger