Tilbake

Peer Gynt

av Henrik Ibsen

Henrik Ibsen

AKT 5

SCENE FIRE

(Bakke med udtørret elveleje. En sammenstyrtet kværn ved elevn; grunden opreven; ødelæggelse rundt om. Højere oppe en stor gård.
Oppe ved gården holdes en auktion. Megen almue samlet. Drik og støj. Peer Gynt sidder nede på en grushoug på kværnetomten.)

PEER GYNT

Atter og frem, det er lige langt;
ud og ind, det er lige trangt.-
Tiden tærer og elven skær.
Gå udenom, sa'e Bøjgen;- en får så her.

EN SØRGEKLÆDT MAND

Nu er der bare skrammel igen.

(Får øye på Peer Gynt)

Er her fremmedfolk og? Gud signe, go'e ven!

PEER GYNT

Godt møde! Her er rigtig lystig idag.
Er her barselgilde eller bryllupslag?

DEN SØRGEKLÆDTE

Jeg vil heller kalde det hjemkommerøl;-
bruden ligger i et ormebøl.

PEER GYNT

Ogg ormene rives om trevler og klude.

DEN SØRGEKLÆDTE

Det er enden på visen; så er den ude.

PEER GYNT

Alle viser har samme slut;
og alle er de gamle; jeg kunde dem som gut.

EN TYVEÅRING

(med en støbeske).

Her skal I se, hvad stas jeg har købt!
I den har Peer Gynt sine sølvknapper støbt.

EN ANDEN

Men jeg da! En skilling for pengeskæppen!

EN TREDJE

Ingen bedre? Halvfemte for kramkarl-skræppen!

PEER GYNT

Peer Gynt? Hvem var han?

DEN SØRGKLÆDTE

Jeg bare ved,
han var svoger til døden og til Aslak smed.

EN GRÅKLEDT MAND

Du glemmer jo mig! Er du fuld og yr?

DEN SØRGEKLÆDTE

Du glemmer, på Hægstad var en stabburdør!

DEN GRÅKLÆDTE

Ja, sandt; men du var nu aldri kræsen.

DEN SØRGEKLÆDTE

Bare hun ikke taer døden ved næsen-

DEN GRÅKLÆDTE

Kom, svoger! En dram, for svogerskabs skyld!

DEN SØRGEKLÆDTE

Fanden være svoger! Du væver i fyld-

DEN GRÅKLÆDTE

Å, sludder; blodet er aldri så tyndt,
en kender sig altid i slægt med Peer Gynt.

(Trækker afsted med ham.)

PEER GYNT

(sagte).

En træffer nok kendinger.

EN GUT

(råber efter den sørgekledte).

Salig moer
kommer efter dig, Aslak, hvis du svælget fugter.

PEER GYNT

(rejser sig).

Her gælder nok ikke agronomernes ord:
jo mere en roder, des bedre det lukter.

EN GUT

(med et bjørneskind).

Se katten på Dove! Ja, bare felden.
Det var den, som jog troldet på julekvelden.

EN ANDEN

(en rensdyrskalle).

Her er den gilde renbuk, som bar
Peer Gynt ved Gendin over egg og skar.

EN TREDJE

(med hamer, råber til den sørgeklædte).

Hej, du Aslak, kender du slæggen?
Var det den, du brugte, da fanden brød væggen?

EN FJERDE

(tomhændet).

Mads Moen, her er usynlighedskuften!
Med den fløj Peer Gynt og Inrid i luften.

PEER GYNT

Brændvin, gutter! Jeg kender mig gammel;-
jeg vil holde auktion over skrab og skrammel!

EN GUT

Hvad har du at sælge?

PEER GYNT

Jeg har et slot;-
det ligger i ronden; det er muret godt.

GUTTEN

En knap er buden!

PEER GYNT

Du får gå til en dram.
AT byde mindre, var synd og skam.

EN ANDEN

Han er lystig, gamlen!

(Flokken stimler om ham)

PEER GYNT

(roper).

Grane, min hest;-
hvem byder?

EN I HOBEN

Hvor går han?

PEER GYNT

Langt i vest!
Mod nedgangen, gutter! Den traver kan flyve
så fort, så fort, som Peer Gynt kunde lyve.

STEMMER

Hvad mere har du?

PEER GYNT

Både guld og skrab!
Det er købt med forlis; det sælges med tab.

EN GUT

Råb op!

PEER GYNT

En drøm om en spændebog!
Den kan I få for en hægtekrog.

GUTTEN

Fanden med drømme!

PEER GYNT

Mit kejserdom!
Jeg kaster det i flokken; I kan gramse derom!

GUTTEN

Følger kronen med?

PEER GYNT

Af det dejligste strå.
Den vil passe den første, som sætter den på.
Hej, her er mer! ET vindlagt æg!
En galmand gråhår! Profetens skæg!
Alt skal han få, som viser mig hejen
stolpen med påskrift: her går vejen!

LENSMANDEN

(som er kommen til).

Du bærer dig ad, min mand, så næsten
jeg tror din vej går bent i arresten.

PEER GYNT

(med hatten i hånden).

Vel troligt. Men sig mig, hvem var Peer Gynt?

LENDSMANDEN

Hvad sludder-

PEER GYNT

Med forlov! Jeg beer så tyndt-!

LENSMANDEN

Å, der siges, han var en vederstyggelig digter -

PEER GYNT

En digter -?

LENSMANDEN

Ja,- alt, som var sterkt og stort,
det digted han ihob, at han havde gjort.
Men unskyld, ven - jeg har andre pligter -

(går)

PEER GYNT

Og hvor er han nu, den merkelige mand?

EN ALDRENDE

Han for over havet til et fremmed land;
der gik det ham ilde, som en vel kunde tænkt;-
nu er han for mange år siden hængt.

PEER GYNT

Hængt? Se, se! Det var det, jeg vidste;
salig Peer Gynt blev sig selv til det sidste.

(hilser)

Farvel,- og mangfoldig tak for idag!
(går nogle skridt, men standser igen)

I glade gutter, I væne kvinder,-
vil I høre en skrøne til vederlag?

FLERE

Ja, kan du nogen?

PEER GYNT

Der r intet til hinder.-

(Kommer nærmere; der glider ligsom en fremmed mine over ham)

I San Franzisco jeg grov efter guld.
Hele byen var af gøglere fuld.
En kunde gnide på fiol med tærene;
en anden kunde danse spansk halling på knæerne;
en tredje, hørte jeg, gjorde vers
mens hans hjerneskal blev boret igennem påtvers.
Til gøgler-stævnet kom også fanden;-
vilde prøve sin lykke, som så mangen anden.
Hans fag var det: på en skuffende vis
at kunde grynte som en virkelig gris.
Hans personlighed trak, skønt han var ej kendt.
Huset var fuldt og forventningen spændt.
Frem trådte han i kappe med svajende flinger.
man muss sich drappiren, som tydskeren siger.
Men ind under kappen,- hvad ingen vidste,-
havde han forstået en gris at liste.
Og nu begyndte da præstationen.
Fanden, han keb; og grisen gav tonen.
Det hele blev holdt som en fatasi
over grise-tilværelsen, bunden og fri;-
til slutning et hvin, som ved slagterens stik;-
hvorpå kunsteren bukked ærbødigt, og gik.-
Emne blev af fagmænd drøftet og dømt;
stemningen blev både lastet og berømt;-
nogle fandt røstens udtryk for tyndt;
andre fandt dødsskriget alt for studeret;-
men alle var enig om: qva grynt
var præsentationen yderst outreret.-
Se det fik fanden, fordi han var dum
og ikke beregnet sit publikum.

(Han hilser og går. Der falder en usikker stilhed over mængden.)


From the homepage of Espen Joranger

PGENG