Tilbake

Peer Gynt

av Henrik Ibsen

Henrik Ibsen

AKT 5

SCENE FEM

(Pinseaften.-Inde på storskogen. Længere borte, på en rydningsplads, en hytte med rensdyrhorn over dørgavlen. Peer Gynt kryber i holtet og sanker jordløg.)

PEER GYNT

Dette her er et standpunkt. Hvor er det næste?-
Alt skal en prøve å vælge det bedste.
Jeg har så gjort,- oppe fra Cæsar
og nedover lige til Nebukadnezar.
Så skulde jeg dog gennem bibelhistorien.-
Den gamle gutten fik ty til sin moer igen.
Der står jo også; af jord est du kommen.-
Hvad det gælder i livet, er at fylde vommen.
Fylde den med jordløg? Det lidet moner;
jeg vil være listig og sætte doner.
Her er vand i bækken; jeg skal ikke tørste,
og får dog mellem vilddyr regnes for den første.
Når jeg engang skal dø, - hvad sagtens vil ske,-
så kryber jeg under et vindfældt træ;
som bamsen en løvhoug jeg over mig kaver
og risper i barken med store bogstaver:
Hver hviler Peer Gynt, den skikkelige fyr,
kejser over alle de andre dyr.-
Kejser?

(ler invendig)

Du gamle spåmands-gøg!
Du er ingen kejser; du er en løg.
Nu vil jeg skalle dig, kære min Peer!
Det hjælper ikke enten du tuder eller beer.

(tager en løg og plukker svøb for svøb af)

Der ligger det ydre, forrevne lag;
det er havsnødsmanden på jollens vrag.
Her er passager-svøbet, skralt og tyndt;-
har dog i smagen en snev af Peer Gynt.
Indenfor her har vi guldgraver-jeget;
saften er væl,- om det nogen har ejet.
Dette grovskind her med den hårde flig,
det er pelsværksjægeren ved Hudsons-vik.
Det indenfor ligner en krone; -ja tak!
Det kaster vi væk uden videre snak.
Her er oldtidsgranskeren, kort, men kraftig.
Og her er profeten, færsk og saftig.
Her stinker, som skrevet står, af løgne,
så en ærlig man kan få vand i øjne.
Dette svøbet, som rulles blødagtigt sammen,
det er herren, der leved i fryd og gammen.
Det næste tykkes sygt. Det har svarte strenger; -
svart kan ligne både prest og neger.

(plukker flere på engang)

Det var en ustyrtelig mængde lag!
Kommer ikke kærnen snart for en dag?

(plukker hele løgen op)

Nej-Gud om den gør! Til det inderste indre
er altsammen lag,- bare mindre og mindre.-
Naturen er vittig!

(Kaster restene fra sig)

Fanden måtte gruble!
Går en i tanker, kan en letvindt snuble.
Nå, jeg kan forresten ad faren flire;-
for jeg ligger bundfast på alle fire.

(Klør sig i nakken)

Underligt stel, det hele røre!
Livet, som det kaldes, har en ræv bag øre.
Men griber en til, sætte Mikkel på spring,
og en fanger noget andet - eller ingenting.

(hen er kommen i nærheden af hytten, får øje på den og studser:)

Denne stuen? På moen -! Hå!

(gnider øjnene)

Det er plent
som jeg engang skulde det bygværk kendt.-
Rensdyrskallen, som spriker over gavlen --!
EN havfrue, skabt som en fisk fra navlen -!
Løgn! Ingen havfrue! - Nagler, - planker,-
lås, som lukker for nissebuk-tanker -!

SOLVEJG

(synger i stuen).

Nu er her stellet til Pinsekveld.
Kære gutten min, langt borte, -
Kommer du vel?
Har du tungt at hente,
så und dig frist;-
jeg skal nok vente;
jeg lovet så sidst.

PEER GYNT

(rejser sig stille og dødbleg).

En, som har husket,- og en, som har glemt.
En, som har mistet,- og en som har gemt. -
O, alvor! - Og aldri kan det leges om!
O, angst! - Her var mit kejserdom!

(løber ind over skogstien)


From the homepage of Espen Joranger

PGENG