Tilbake

Peer Gynt

av Henrik Ibsen

Henrik Ibsen

AKT 5

SCENE SYV

(Et andet strøg på moen.)

PEER GYNT

(synger).

En graver! En graver! Hvor er I, hunde?
En sang af brægende klokkermunde;
om hatteskyggen en sørgeflig; -
jeg har mange døde; jeg skal følge lig!

(KNAPPESTØPEREN, med redskapskiste og en stor støbeske kommer fra en sidevej.)

KNAPPESTØPEREN

Godt møde, gubbe!

PEER GYNT

God kveld, min ven!

KNAPPESTØPEREN

Karlen har hastværk. Hvor skal han hen?

PEER GYNT

Til gravøl.

KNAPPESTØPEREN

Ja så? Lidt skralt jeg ser;-
med forlov,- du heder vel ikke Peer?

PEER GYNT

Peer Gynt, som man siger.

KNAPPESTØPEREN

Det kalder jeg held!
Det er netop Peer Gynt, jeg skal hente ikveld

PEER GYNT

Skal du det? Hvad vil du?

KNAPPESTØPEREN

Her kan du se;
Jeg er knappestøperen. Du skal i min ske.

PEER GYNT

Smeltes?

KNAPPESTØPEREN

Her er den, skuret og tom.
Din grav er gravet, din kiste bestilt.
I skrotten skal ormene leve gildt;-
men jeg har ordre til, uden dvælen,
på Mesterens vegne at hente sjælen.

PEER GYNT

Ugørligt! Sådant foruden varsel -!

KNAPPESTØPEREN

Det er gammel vedtægt ved gravøl og barsel
i stilhed at vælge dagen til festen,
uden ringeste varsel for hædersgæsten.

PEER GYNT

Ja, riktig. Det rundt i min hjerne løber.
Du er jo -?

KNAPPESTØPEREN

Det hørte du; - knappestøberen.

PEER GYNT

Forstår! Kært barn har mange navne.
Ja så da, Peer; det er der du skal havne!
Men dette, go'e karl, er uredelig færd!
Jeg ved, jeg er mildere medfart værd;-
jeg er ikke så gal, som I kanske tror, -
har øvet adskilligt godt her på jord;-
i værste fald kan jeg kaldes en flynder, -
men sletikke nogen særdeles synder.

KNAPPESTØPEREN

Nej, det er jo netop knuden, mand;
du er ingen synder i højere forstand;
se, derfor slipper du pinsels-veen,
og kommer, som andre, i støbeskeen.

PEER GYNT

Kald det, hvad du vil, - ske eller pøl;
mungåt og bjor er beggeto øl.
Vig, Satan

KNAPPESTØPEREN

Du er da aldri så grov
at tænke, jeg traver på en hestehov?

PEER GYNT

På hestehov eller ræveklør,-
pak dig; og pas dig for hvad du gør!

KNAPPESTØPEREN

Min ven, du er i en stor vildfarelse.
Begge har vi hast, og til tidsbesparelse
skal jeg forklare dig sagens grund.
Du er, som jeg har af din egen mund,
ikke nogen såkaldt storartet synder, -
ja knappets en middels -

PEER GYNT

Se, se; du begynder
at snakke rimeligt -

KNAPPESTØPEREN

Vent nu lidt; -
men at kalde dig dydig, vilde gå for vidt -

PEER GYNT

Det gør jeg jo heller ikke fordring på.

KNAPPESTØPEREN

Altså midt imellem, og så som så.
En synder af det rigtig storladne slags
træffes ikke langs alfarvej nutildags;
der skal mere til, end at traske i dynd;
der kræves både kraft og alvor til en synd.

PEER GYNT

Ja, det er s'gu rigtig, hvad du der bemærker;
en skal bude på, som de gamle bersærker.

KNAPPESTØPEREN

Du derimod, ven, du tog synden let.

PEER GYNT

Bare udenpå, ven, som et søleskvet.

KNAPPESTØPEREN

Nu blir vi enige. Svovelpølen
er ikke for jer, der plasked i sølen -

PEER GYNT

Og følgelig, ven, kan jeg gå som jeg kom?

KNAPPESTØPEREN

Nej, følgelig, ven, skal du smeltes om.

PEER GYNT

Hvad er det for kneb I har fundet på
herhjemme, mens jeg i utlandet lå?

KNAPPESTØPEREN

Skikken er gammel, som Slangens skabelse,
og beregnet på at hindre verdifortabelse.
Du kender jo håndværket, - ved vel, at tidt
kan en støbning arte sig, rent ud sagt skidt;
stundom blir knapperne hæmpeløse.
Hvad gjorde du så?

PEER GYNT

Jeg slang skrabet væk.

KNAPPESTØPEREN

Ja vel; Jon Gynt havde ord for at sløse,
så længe han åtte i skæppe og sæk.
Men, Mester, der du, er sparsom, han;
og derfor blir han en holden mand.
Han slænger ikke væk, som rent udugeligt,
hvad der som råstoff kan blive brugeligt.
Du var nu ætlet til en blinkende knap
på verdensvesten; men hæmpen glap;
og derfor skal du i vraggods-kassen,
for, som det heder, at gå over i massen.

PEER GYNT

Du mener da vel aldri, at få mig gydt,
sammen med Peer og Pål, til noget nyt?

KNAPPESTØPEREN

Jo, så min sæl mener jeg så.
Det har vi gjort med ikke så få.
På Kongsberg gør de det samme med penge,
hvis præg er slidt ved at rulle for længe.

PEER GYNT

Men dette er jo liderligt gnieri!
Kære min ven, lad mig slippe fri;-
en hæmpeløs knap, en blankslidt skilling,-
hvad er det for en mand i din Mesters stilling?

KNAPPESTØPEREN

Å, såsom og eftersom ånden er i en,
så har en jo altid metalværdien.

PEER GYNT

Nej, siger jeg! Nej! Med tænder og klør
gør jeg motstand mod dette! Alt andet før!

KNAPPESTØPEREN

Men hvilket andet? Vær dog fornuftig.
For himlen er du ikke tilstrækkelig luftig -

PEER GYNT

Jeg er nøjsom; jeg sigter ikke så højt;-
men af selvet slipper jeg ikke en døjt.
Lad mig dømmes på gammeldags vis efter loven!
Sæt mig en tidlang hos ham med hoven;-
et hundre år, om galt skal være;
se, det er noget, en sagtens kan bære;
thi pinen er jo dog kun moralsk,
og altså vel ikke så pyramidalsk.
Det er en overgang, som skrevet står,
og som ræven sagde; - man venter; der slår
en forløsningens stund; man træder tilbage,
og håber imidlertid på bedre dage.-
Men dette andet,- at skulle gå op
som et fnug i en uvedkommendes krop,-
dette støbeske-væsen, dette gyntske ophør,-
det sætter min inderste sjæl i oprør!

KNAPPESTØPEREN

Men, kære Peer, det trænges dog ej
for småting at tage så volsomt på vej.
Dig selv har du aldri været før;-
hvad skiller det så, om tilgavns du dør?

PEER GYNT

Har jeg ikke vært-? Jeg må næsten le!
Peer Gynt har været noget andet, skal vi se!
Nej, knappestøber, du dømmer iblinde.
Kunde du syne mig i nyrenrne inde,
så vilde du træffe bare Peer og Peer,
og ikke noget andet og heller ikke mer.

KNAPPESTØPEREN

Det er ikke muligt. Her har jeg mine ordre.
Se, her står skrevet: Peer Gynt skal du fordre.
Han har budt sit livs bestemmele trods.
I støbeskeen med ham som mislykket gods.

PEER GYNT

Hvilket vås! Der må menes en anden person.
Står der virkelig Peer? Ikke Rasmus eller Jon?

KNAPPESTØPEREN

Dem har jeg smeltet for længe siden.
Kom så med det gode, og spild ikke tiden!

PEER GYNT

Nej, om jeg gør! Jo, det var pent,
om det viste sig imorgen at en anden var ment.
Du får tage dig ivare, min gode mand!
Husk på det ansvar, som følge kan-

KNAPPESTØPEREN

Jeg har skriftligt for mig -

PEER GYNT

Men und mig dog frist!

KNAPPESTØPEREN

Hvad skal du med den?

PEER GYNT

Jeg vil få bevist,
at jeg var mig selv gennem hele livet,
og derom er det jo dog vi har kivet.

KNAPPESTØPEREN

Bevist? Med hvad?

PEER GYNT

Med vidner og attester.

KNAPPESTØPEREN

Jeg er såre ræd, de blir vraget af Mester.

PEER GYNT

Umuligt! Forøvrigt, den tid, den sorg!
Kære mand, lad mig låne mig selv på borg;
jeg er snart her igen. Kun engang man fødes;
og sig selv, som man skabtes, holder man på.
Ja; er vi enige?

KNAPPESTØPEREN

Nå da, lad gå.
Men husk, ved næste korsvej vi mødes.

(PEER GYNT løber.)


From the homepage of Espen Joranger

PGNO