ACT 5
SCENE NI
(Ved en korsvej)
Nu gælder det, Peer, som det aldri har gældt!
Dette dovriske nok, det har dommen fældt.
Skuden er vrag; en får flyde på stumperne!
Alt andet; kun ikke mellem vraggods-klumperne!
(på vejskillet).
Nå da, Peer Gynt, hvor er så attesten?
Hav vi korsvej her? Det var fort bestilt!
Jeg kan se på dit ansigt, som på et skilt,
hvad seddelen siger, før jeg har læst den.
Jeg blev ked af det rend; - en kan gå sig vild -
Ja; og desuden, hvad fører det til?
Sandt nok; på skogen ved nattetid -
Der trasker dog en gamling. Skal vi kalde ham hid?
Nej; lad ham gå. Hen er drukken, kære!
Men kanske han kunde -
Hys; nej, - lad være!
Ja, taer vi så fat?
Hvad er det "at være sig selv" igrunden?
Et underlig spørgsmål, især i munden
på en mand, der nylig -
At være sig selv, er: sig selv at døde.
Dog, på dig er sagtens den forklaring spildt;
og derfor, lad det kaldes: overalt at møde
med Mesters mening til udhængsskilt.
Men den, som nu aldri at vide fik,
hvad Mester har ment med ham?
Det skal han ane.
Men hvor ofte slår ikke anelser klik,-
og så går man ad undas midt på sin bane.
Tilvisse, Peer Gynt; i anelsens mangel
har fyren med hoven sin beste angel.
Dette her er en yderlig filtret affære. -
Hør; jeg gør afkald på, mig selv at være;-
det tør kanske falde svært at få det bevist.
Jeg betragter den del af sagen som forlist.
Men nylig, da jeg vandred her så ensom på moen,
følte jeg et tryk av samvittigheds-skoen;
jeg sagde til mig selv: du er dog en synder -
Nu lader det jo, som du forfra begyder -
Aldeles ikke; jeg mener en stor;
ikke blot i gerning, men i lyster og ord.
I udlandet har jeg levet forbistret -
Kan være; men måtte jeg så se registeret?
Ja, und mig blot frist; jeg vil søge presten,
og skrifte i en fart og bringe dig attesten.
Ja, bringer du den, så er det jo klart,
at du blir for støbeske-historien spart.
Men orderen, Peer -
Papiret er gammelt;
det hidhører visst fra et ældre datum; -
det var engang jeg leved så slapt og vammelt,
og spilled profet og trodde på fatum.
Ja, får jeg så prøve?
Men -!
Kære, snille, -
du har dog visst ikke stort at bestille.
Her i distriktet er jo luften så gæv; -
den lægger til befolkningens alder en alen.
Husk på, hvad Justedals-presten skrev:
"det er sjelden, at nogen dør her i dalen."
Til næste korsvej; men så ikke længer.
En prest, om jeg så skal gribe han med tænger!.
(han løber)
PGNO
